Kia putter 17 milliarder i gigantisk elbil-fabrik i Korea
Kia investerer over 17 milliarder kroner i et nyt produktionscenter i Korea, der skal bygge 250.000 specialiserede elbiler til erhvervslivet årligt.

Kia har markeret en betydelig milepæl med åbningen af et nyt produktionsanlæg for specialbyggede elektriske erhvervskøretøjer i Hwaseong, Korea. Med en samlet investering på 4 billioner koreanske won (altså over 17 milliarder danske kroner!), sigter bilproducenten mod at blive en global leder inden for specialiserede elbiler til erhvervsbrug.
To anlæg med høj kapacitet
Det nye produktionscenter består af to faciliteter: EVO Plant East og EVO Plant West. Tilsammen vil de dække næsten 297.000 kvadratmeter og have en årlig produktionskapacitet på 250.000 biler.
- EVO Plant East, som nu er færdigbygget, vil producere 100.000 biler om året af den mellemstore model, Kia PV5. Inklusiv forskellige udgaver af den model.
- EVO Plant West, der forventes at stå klar i 2027, vil have en kapacitet på 150.000 enheder af større PBV-modeller, herunder den kommende Kia PV7.

Fremtidens roduktionsteknologi
Navnet "EVO Plant" er en sammentrækning af Evolution og Plant, som skal afspejle Kias fokus på innovation. Anlæggene er designet med avanceret teknologi for at optimere effektivitet og bæredygtighed:
- Smart fabriksteknologi (E-FOREST) til styring og kvalitetskontrol i realtid.
- Automatiserede logistiksystemer (AGV'er) for at effektivisere produktionsflowet.
- Miljøvenlige tørkabiner i lakafdelingen, som reducerer klimaaftrykket.
- Fleksible produktionslinjer, der kombinerer samlebånd og cellebaseret fremstilling, hvilket muliggør produktion af forskellige køretøjstyper samtidigt.
En central del af Kias fremtid
Kia anser elektriske erhvervskøretøjer som en afgørende vækstmotor for fremtiden. Ifølge Kias globale CEO, Ho Sung Song, er PBV-forretningen et naturligt skridt i virksomhedens rejse mod at levere ansvarlige mobilitetsløsninger.
"Vi er fast besluttede på at være en troværdig partner i opbygningen af en bedre og mere ansvarlig fremtid," udtaler Ho Sung Song.
Læs mere om Kias kommende PV5 Chassis Cab her.


