Kia PV5 Chassis Cab: Verdenspremiere på ny el-varebil
Kia præsenterer den nye fuldelektriske PV5 Chassis Cab på SOLUTRANS 2025. Læs om den nye model, rekordholderen og den danske lancering her.

Kia har afslører nu de første detaljer om deres kommende nye, fuldelektriske Kia PV5 Chassis Cab. Afsløringen finder sted på messen SOLUTRANS 2025 i Lyon, Frankrig, hvor Kia præsenterer en række løsninger til erhvervs- og flådekunder.
Premiere og rekordholder på SOLUTRANS
Den store nyhed er verdenspremieren på Kia PV5 Chassis Cab, som afsløres under Kias pressekonference den 18. november kl. 11.30. Modellen er en del af Kias PBV-serie, som er designet til at tilbyde fleksible og modulære løsninger til erhvervslivet.
Udover den nye Chassis Cab-model fremviser Kia også andre varianter i PV5-familien, herunder PV5 Crew Van og PV5 Cargo. Særligt bemærkelsesværdig er den PV5 Cargo-model, der har sikret sig en GUINNESS WORLD RECORDS™-titel for at have kørt den længste distance for en let elektrisk varebil med maksimal last på en enkelt opladning - hele 693 km. Bilen får sin første offentlige fremvisning på messen.
Nyt økosystem for flådestyring
For at understøtte overgangen til elektriske køretøjer for virksomheder, lancerer Kia også Kia Business Solutions Ecosystem. Det er en komplet pakke af digitale tjenester, der skal gøre flådestyring enklere.
Løsningen inkluderer blandt andet:
- Kia Business Portal
- Kias Fleet Management System (FMS)
- Business Mode i Kia App
- Kia Charge for Business
"Vores PBV-strategi markerer næste skridt i Kias transformation mod at blive en førende leverandør af mobilitetsløsninger," udtaler Marc Hedrich, President & CEO for Kia Europe.
Dansk lancering er lige om hjørnet
Kia Danmark er klar til at introducere de nye elektriske erhvervsbiler på det danske marked. De første modeller, PV5 Cargo L2H1 samt en 5-sæders personbilsudgave, lanceres allerede i år.
Tidsplanen for de kommende varianter ser således ud:
- PV5 Chassis Cab: Første kvartal af 2026
- PV5 Cargo (L1H1): Efteråret 2026
- PV5 Cargo (L2H2): Første kvartal af 2027
Med den nye serie sigter Kia efter at tilbyde praktiske og elektriske løsninger til en bred vifte af brancher, fra håndværkere til transport- og servicevirksomheder.


