Clever You: Lynlad din elbil til den aktuelle strømpris i hele Danmark
Clever lancerer You, der lader elbilister oplade til den aktuelle strømpris på hele Clevers netværk. Få fuld fleksibilitet og overblik med appen.
Clever You: Lynlad din elbil til den aktuelle strømpris i hele Danmark
Clever introducerer i dag You, en ny ladeløsning, der som den første i Danmark giver elbilister mulighed for at lade til den aktuelle strømpris på hele Clevers landsdækkende ladenetværk. Den aktuelle strømpris er den samlede pris pr. kWh, der består af den variable spotpris på el, nettariffer, systemtariffer, lovpligtige afgifter og moms.
Mange elbilister planlægger allerede deres strømforbrug efter elprisen derhjemme. Med den nye løsning, Clever You, får de nu mulighed for at gøre det samme, når bilen lades på Clevers ladenetværk.
Sådan fungerer Clever You
Clever You består af en ladeaftale til 240 kr. om måneden. Denne pris inkluderer leje og service af ladeboksen, hvis den kombineres med en strømaftale hos Clever Power til 59 kr. om måneden. Udover den månedlige aftale betaler kunderne den aktuelle strømpris pr. kWh, de bruger.
Med en Clever You-ladeaftale og en Clever Power-elaftale får kunderne den aktuelle strømpris både hjemme og på Clevers landsdækkende ladenetværk, som tæller mere end 60.000 ladepunkter.
Et eksempel: Er den aktuelle strømpris 1,00 kr. pr. kWh, er det også den pris, kunden betaler, uanset om strømmen bruges til vaskemaskinen, opladning af bilen derhjemme eller ved en Clever-lynlader.
Søren Svejstrup, ansvarlig for produktstrategi og kommerciel produktudvikling hos Clever, udtaler:
"Vi er blevet vant til at planlægge vores strømforbrug efter elprisen derhjemme. Med Clever You tager vi den samme prislogik med ud på ladenetværket. Det giver kunderne mulighed for at lade bilen til den aktuelle strømpris, uanset om de lader hjemme eller på Clevers ladenetværk - også på lyn."
Fleksibilitet for elbilister
Clever You er udviklet til elbilister, der følger elprisen og lader, når strømmen er billigst. Mens nogle foretrækker en fast månedlig pris og forudsigelige udgifter, vil andre selv bestemme, hvornår bilen skal lades, og vælge de timer, hvor strømprisen er lavere.
Med You udvider Clever sit udvalg af ladeløsninger for at imødekomme forskellige elbilisters behov.
"Der er i dag mange måder at være elbilist på. Det skal vores ladeløsninger afspejle. I et marked, hvor mange ladeløsninger ligner hinanden, udvikler vi nye produkter og løsninger i takt med kundernes behov og den måde, danskerne bruger deres elbil på," forklarer Søren Svejstrup.
Intelligent opladning og besparelser
I Clever-app'en kan kunderne se elpriserne time for time og 24 timer frem. Med funktionen Intelligent Opladning planlægges opladningen automatisk til de billigste timer inden for den tidsramme, kunden har valgt. Dette gør det nemmere at udnytte elprisens udsving, uden selv at skulle følge markedet time for time.
Søren Svejstrup tilføjer:
"Når bilen alligevel holder stille i mange timer, giver det god mening at lade, når strømmen er billig og rigelig. Med Clever You gør vi prissignalet tydeligt for kunden. Det kan både give en billigere opladning og være med til at flytte strømforbruget til tidspunkter, hvor energisystemet har bedre plads til det."
FAKTA: Clever You
- Clever You-ladeaftale: 240 kr./md. inkl. leje og service af ladeboks kombineret med Clever Power-elaftale.
- Clever Power-elaftale: 59 kr./md.
- Clever You-ladeaftale uden Clever Power-elaftale: 349 kr./md.
- Adgang: Fuld adgang til hele Clevers ladenetværk med flere end 60.000 ladepunkter.
- Afregning: Strømforbrug afregnes særskilt efter den aktuelle strømpris.
- Overblik: Samlet overblik over pris og forbrug i Clever-app'en.
