BMW iX3 er finalist i Årets Bil 2027

BMW iX3 er blandt de syv finalister til Årets Bil 2027. Den nye model byder på banebrydende teknologi og design, og vinderen kåres 10. november.

30. september 2026
2 minutter læsetid

BMW iX3 er finalist i Årets Bil 2027

BMW iX3 er officielt udvalgt som en af de syv finalister i den prestigefyldte konkurrence om titlen som Årets Bil 2027. Denne nominering følger to intense dage med grundige testkørsler på bane og vej på og omkring Jyllandsringen, hvor danske motorjournalister bedømte et indledende felt på hele 36 kandidater.

Den nye BMW iX3 er den første serieproducerede model baseret på BMW's innovative Neue Klasse-platform. Den introducerer en banebrydende generation af teknologi, design og en forbedret digital brugeroplevelse, der sætter nye standarder for fremtidige BMW-modeller.

Stærk anerkendelse af BMW's nye generation

Mette Bøgeskov Lolholm, Corporate Communications Manager hos BMW Danmark, udtrykker stor stolthed over nomineringen: "Vi er naturligvis meget stolte over, at BMW iX3 er blandt finalisterne til Årets Bil 2027. Det var et ekstremt stærkt felt af kandidater, og nomineringen er et tydeligt bevis på, at den nye generation af BMW modeller rammer noget, som både kunder og motorjournalister værdsætter." Hun tilføjer, at BMW ser frem til at fremvise iX3 og flere kommende modeller på Elbilmessen i Herning.

En ny æra for elektrisk køreglæde

BMW iX3 er udviklet med udgangspunkt i BMW's ambition om at forene innovative løsninger med den klassiske BMW køredynamik. Modellen introducerer blandt andet en ny generation af elmotorer, avanceret batteriteknologi og en 800V-arkitektur, der muliggør markant hurtigere opladning og øget effektivitet. Samtidig præsenterer iX3 et nyt og særpræget designsprog, der vil definere fremtidige BMW-modeller.

BMW iX3 fås i tre forskellige versioner:

  • BMW iX3 50 xDrive
  • BMW iX3 40
  • BMW iX3 40 xDrive

Finalen afgøres i november

Spændingen kulminerer den 10. november, hvor de danske motorjournalister samles for at kåre den endelige vinder af titlen som Årets Bil 2027 blandt de syv udvalgte finalister.

Del artikel