Kia smider prisbombe: Ny elektrisk hatchback giver 625 km rækkevidde til under 300.000 kr.

Kias nye EV4 vender op og ned på markedet. Du kan få en Long Range-model med hele 625 km rækkevidde for kun 294.999 kr. Se de utrolige danske priser her.

25. november 2025
2 minutter læsetid
KIA EV4 er på listen til Årets Bil 2026. Foto: KIA
KIA EV4 er på listen til Årets Bil 2026. Foto: KIA

Der er lagt op til alvorlige panderynker hos konkurrenterne. Kias nye EV4 lander i Danmark med specifikationer og priser, der kan vende op og ned på markedet for familiebiler.

Hvis du har gået og ventet på, at elbiler med rigtig lang rækkevidde skulle komme ned i et prisleje, hvor de fleste kan være med, så er ventetiden forbi. Kia har netop offentliggjort de danske priser på deres helt nye EV4, og tallene er opsigtsvækkende.

EV4 er en klassisk hatchback - tænk Volkswagen Golf i størrelse - der er udviklet og bygget i Europa til europæiske kunder. Den kommer i to batteristørrelser, og det er den store udgave, der stjæler overskrifterne.

KIA_EV4_62A9955.jpg

For 294.999 kr. kan du nemlig sætte dig bag rattet af en "Long Range"-model med et stort 81,4 kWh batteri. Det giver en officiel WLTP-rækkevidde på hele 625 kilometer. For bare få år siden skulle man betale langt over en halv million for den slags rækkevidde.

Hurtig ladning og fornuftige kræfter

Bilen er bygget på en avanceret platform, der sikrer hurtig opladning. Long Range-modellen kan lade fra 10 til 80 procent på cirka 31 minutter på en lynlader.

Har du ikke brug for de mange kilometer, starter prisen helt nede ved 264.999 kr. for "Standard Range"-udgaven, der klarer 440 kilometer på en opladning. Uanset hvilket batteri du vælger, trækker bilen på forhjulene med en 150 kW motor (204 hk), hvilket giver en acceleration fra 0-100 km/t på omkring 7,5 sekunder.

KIA_EV4_62A9872.jpg

Med en startpris i midten af 200.000-kroners klassen og rækkevidder, der fjerner de fleste bekymringer, ligner Kia EV4 en model, der kommer til at fylde meget i salgsstatistikkerne i 2026.

Del artikel

Oscar Siig

Chefredaktør. Elbilindehaver og ekspert i bilanmeldelser