BYD Aarhus flytter til nye, moderne lokaler for styrket kundeoplevelse

BYD Danmark åbner nyt, moderne showroom på Ravnsøvej 40 i Risskov den 6. marts. Oplev hele BYD's elbilprogram, inkl. kommende ATTO 3 EVO.

5. marts 2026
2 minutter læsetid

BYD Aarhus flytter til nye, moderne lokaler for styrket kundeoplevelse

Aarhus, 5. marts 2026 – BYD fortsætter sin strategiske udbygning af selvstændige showrooms og åbner officielt et nyt, dedikeret showroom i Aarhus den 6. marts.

Det nye showroom, beliggende på Ravnsøvej 40 i Risskov, skaber en forbedret og mere dedikeret kundeoplevelse for BYD's østjyske kunder. Lokalerne har gennemgået en omfattende istandsættelse og fremstår nu moderne og imødekommende med rigelig plads til at præsentere hele BYD's brede modelprogram. Kunder vil fortsat blive mødt af det velkendte og kompetente BYD-team.

Styrket tilstedeværelse i Østjylland

Flytningen til de nye faciliteter understreger BYD's engagement i at styrke sin tilstedeværelse i Østjylland. Investeringen afspejler producentens fokus på tilgængelighed, synlighed og muligheden for at fremvise det komplette modelprogram under ét tag.

I det nye showroom kan besøgende opleve en bred vifte af BYD's elbiler:

  • Den kompakte DOLPHIN
  • Bybilen DOLPHIN SURF
  • Den rummelige ATTO 2
  • Den 7-personers SUV TANG
  • Den elegante sedan SEAL
  • Den rummelige SUV SEAL U
  • Den sporty SEALION 7

Søren Møller Pedersen, landechef for BYD Danmark, udtaler: "Aarhus er et vigtigt område for os, og det nye showroom giver os bedre muligheder for at møde kunderne og vise bredden i vores sortiment. Det handler om at skabe en indbydende ramme, hvor både nye og eksisterende kunder kan opleve BYD på nært hold."

Fremtidig premiere: ATTO 3 EVO

Åbningen vil senere blive markeret med et festligt åbent hus, hvor BYD også vil have dansk premiere på den nye ATTO 3 EVO. Denne opdaterede model byder på et væsentligt facelift med opdateret design, flere hestekræfter, et større batteri og længere rækkevidde. ATTO 3 EVO vil desuden kunne fås med både baghjulstræk eller firehjulstræk og kan trække op til 1.500 kg.

Med det nye showroom i Aarhus konsoliderer BYD sin position som en voksende aktør på markedet for elbiler i Danmark.

Om BYD Danmark

BYD Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding. BYD (Build Your Dreams) er en af verdens førende producenter af elbiler og batteriteknologi og har på kort tid etableret sig på det danske marked med et bredt modelprogram. BYD kombinerer lokal tilstedeværelse med en stærk global teknologisk position, herunder egenudviklede Blade-batterier, elektriske drivlinjer og avancerede platforme til ren energi og mobilitet.

Del artikel